onsdag den 10. november 2010

Sex and the city......................................................

Utroligt nok har min søde kæreste fået mig til at se BEGGE Sex and the city film, ikke noget jeg ligefrem nød, men ok shit happens.
Nu har hun så spurgt om jeg ikke ville vurdere hvilken en der er bedst.
Så her kommer min mening!

Film 1: Der er pænt meget city og ok med sex så navnet ligger fint op til hvad ens forventninger er. Jeg synes dog at den lejlighed de køber er lige sjovt nok stor, selv hvis du købte en lejlighed af den størrelse i Vojens ville den koste mere 5 kør 3 grise og 10 legusteraber! (legusteraber er i høj kurs i vojens). Og nu som filmen er i New York så kan det umuligt være billigere. Oven i købet er det en penthouse som kun gør den endnu mere dyr. Der kunne de godt have nøjes med en 34 kvadratmeters lejlighed i Harlem. Så havde den også været noget mere gangster agtig og noget sjovere at se!
Jeg mener også den er den hvor der skal være kæmpe bryllup. Helt ærligt hvis jeg havde SÅ mange problemer inden mit bryllup havde jeg måske overvejet rådhuset.. Det er da synd for alle de gæster der regner med at få god mad og drikkelse. Mr. big og damen må sgu klare deres tøsekriser inden filmen begynder. Så havde den både været kortere og ikke så meget tid hvor jeg tænkte JESUS CHRIST!
Men ak og ve det hele ender jo godt igen. Så alle os fans kan få en toer! YES, jeg har da aldrig været så glad som den dag da jeg så der kom en toer af den film jeg bare ikke kan få nok af!!

 Film 2: Der er meget mere sand end city men der er så  skruet pænt meget op for sexen, så det er vel hvad man kalder for en win-win situation. Eftersom at de starter ved et fingerprikker bryllup så er filmen, fra min side, allerede stemplet for en film jeg kun skal se den ene gang! Men ja de skal jo også have lov til at gifte sig. Det er faktisk det vildeste city der er i den film. Der går ca. 5-10 min mere efter brylluppet hvor de tuller rundt in tha city, før de tonser ud i ørkenen for at finde noget brunstig mand. Hende jeg ikke kan huske hvad hedder finder da også en, som viser sig at være en der skulle spille en dansker...... no comment other than FAIL!
Det var det eneste tidspunkt i den film jeg var ved at græde, og den eneste gang jeg nogensinde har følt mig så utilpas i en biograf! Aldrig har jeg da set en der lignede så lidt en dansker. Han var sådan ok høj, godt pumpet og så sådan latino brun i huden. Hvis vi skulle have vist gennemsnits danskeren, hvilket jeg synes havde gjort den film SÅ meget sjovere, så skulle vi bare have smidt Ole Thestrup ind i stedet for ham Mr. Latino guy. Så havde hun en dansker der ligner en dansker, og så kunne vi så se hvor meget sex der havde været i det.
Hele slutningen virker meget som om at de ikke havde flere penge og at selv instruktøren var træt af at se på sex og by + sand, hele tiden. Igen, hvis det skulle komme som nogen overraskelse er der krise i forholdet mellem Mr. Big og damen. Men den her gang er det ok at de gør det foran kameraet, noget sindsoprivende skal der jo ske, for jeg har da aldrig i hele mit liv hørt så mange piger sige EEEEJJJ da hende Carrie Bradshaw står og kysser med hendes eks. kæreste. Jeg tænkte ikke så meget over det da jeg først tænkte at det var hendes rigtige kæreste, da jeg så fandt ud af at den ikke var helt ren i hjørnerne, var det ikke fordi jeg også havde den store lyst til at råbe EEEEJJJ. Måske mere et lille "nå". Men som altid så slutter filmen godt og de har det bare SKIDE godt sammen, så os trofaste fans kan få en treer. Hvis den kommer så synes jeg sgu at de malker koen lige lovligt meget og længe, for hvor vil de nu tage hen? Jeg tror næppe det bliver Polen de vælger, men det kommer vel på et tidspunkt hvis de bliver ved med at lave film og fire piger i NY. Jeg tror næsten at jeg kunne lave en film om tre gamle nisser i sommersted som jeg havde mere lyst til at se end "Sex and the city 8 Polish"..

Men nu kommer det store øjeblik!
Hvilken film synes jeg er bedst: Jeg ved det ikke.. Jeg tror jeg synes toeren, men må ærligt indrømme jeg vil heller se et godt afsnit af Peter Pedal, for der kan jeg tillade mig svine manden med den gule hat for at have no sense of style at all! Det kan jeg ikke i Sex and the city.

Synes selv jeg er kommet godt rundt om de to film.
P.s. hvis instruktøren af filmene læser denne blog så vil jeg gerne give 100 Kr. for at i laver filmene om med mine rettelser ind i stedet for. Så er der mange flere drenge der vil se dem!

Done and done!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar